Nytårs bad 2017

      Ingen kommentarer til Nytårs bad 2017

Kom frisk og vær med til at hoppe en tur i bølgen blå Nytårsdag ved Bogense Søbad.

 Bogense Vikingelaug vil gerne samle folk om en ny tradition, hvor vi i fællesskab får en sjov oplevelse og en hyggelig start på det nye år. Vi håber, at folk kommer og deltager – og hvorfor ikke udfordre vennerne til at deltage på årets første dag?

 Vi kræser for både vinterbadere og publikum, når vinterbaderne har været en tur i vandet. Vi serverer en ”lille en” at varme sig på, kransekage, chips og småkager – og så er det muligt at varme sig i saunaen ved Søbadet.

 Det er gratis at deltage.

Plakat_2017_udkast3

OBS! Lukketider for Søbadet.

      Ingen kommentarer til OBS! Lukketider for Søbadet.

Lidt information til alle brugere af Søbadet.

Grundet  den seneste tids hærværk, problemer med brugen af lokalerne og forsvundne genstande, vil der blive opsat videoovervågning og lokalerne vil i vinterperioden være lukket fra kl. 20-06 hver aften/nat.

Kommunen håber at det vil løse de problemer der har været og gøre oplevelsen bedre for os der benytter sig af lokalerne på en ordentlig måde.

Der vil blive sat skilte op med information snarrest.

Saunagus bød vinterbadersæsonen velkommen

      Ingen kommentarer til Saunagus bød vinterbadersæsonen velkommen

Vi havde i dag besøg af Saunagusmesteren ved søbadet som efter morgenbrød, kaffe og et par gode dukkerter, hjalp os med at byde vinterbadersæsonen velkommen.

Det var en helt fantastisk måde at indlede sæsonen på, havtemperaturen var 10,1 grad og saunagusmesteren  sørgede for at forkæle os med et udvalg af æteriske olier i alt fra enebær, over blodappelsin til anis og menthol.

Vi var 17 tilmeldt arrangementet og det blev rigtigt godt modtaget, så det vil bestemt blive gentaget – så nåede du det ikke denne gang så husk at sætte X i kalenderen når vi gentager succesen.

14572256_178252552579644_1643870892124406433_n