Bogense Søbad

Søbadet

Bogense Søbad er et kommunalt område som er offentligt tilgængeligt mens bygningen er til rådighed for medlemmer af Nordfynske foreninger, heriblandt Bogense Vikingelaug.

Søbadet kan findes hér.

Adgangskode til søbadet fås igennem medlemskab af en forening.

Der er omklædning og bad indenfor som kan benyttes af medlemmer med kode, udenfor er der tre omklædningsrum som er offentligt tilgængelige.

Badebroerne er gerne ude fra ca 1. Juni frem til efteråret, mens svømmebanen bliver lagt ud i foråret når vejret tillader det.

Svømmebanen er 350 meter rundt, 50 meter mellem bøjerne på langsiden og 25 meter på tværs.

Brug af Søbadets lokaler

Søbadet er tilgængelig med en personlig kode, man er selv ansvarlig for ikke at lukke andre ind i bygningen og adgangen kan blive lukket uden varsel ved misbrug.

Der er i huset ophængt ordensregler for bygningen, det rådes til at man sætter sig ind i disse ved besøg.

Rengøring

Bygningen bliver gjort rent med 1-3 dages intervaller afhængig af sæsonen, ud over disse tidspunkter er vi alle ansvarlige for at bygningen bliver holdt ren, dvs. at man mopper gulvet efter sig hvis man slæber vand rundt og sørger for at rydde pænt op efter sig.

Handicapvenligt

I sommerhalvåret er der en handicaprampe ned i vandet oppe fra søbadet, samt en handicapparkeringsplads tæt på bygningen, kørestol til havbrug kan lånes på VisitNordfyn her. Der er 2 handicap toiletter i området, et offentligt tilgængeligt på bagsiden af bygningen samt et indenfor i gangen, der er rampe op til indgangen af søbadet.

Åbningstider for Bogense Søbad (bygningen)

Alle dage 06-20